Bliv vedligeholdstekniker hos JELD-WEN og sørg for maskinernes drift i produktionsmiljøet i Sdr. Felding

dato

For JELD-WEN i Sdr. Felding søger Randstad en vedligeholdstekniker til en fast stilling. JELD-WEN er en større produktionsvirksomhed, hvor maskinparken består af både ældre og nyere maskiner og anlæg.

jeld-wen

JELD-WEN er blandt verdens førende producenter og leverandører af indvendige og udvendige døre,vinduer og relaterede byggeprodukter til nybyggeri, ombygninger og renoveringer. Med hovedkontor i Charlotte, N.C. driver virksomheden faciliteter i 16 lande i Nordamerika og Europa, og beskæftiger cirka 18.000 mennesker globalt.

I Danmark produceres indvendige døre under Swedoor-varemærket. Deres sortiment består af invendige døre, yderdøre, skydedøre, støjreducerende døre, sikkerhedsdøre, energivenlige døre, ståldøre samt speciallavede døre.

Siden 1960 har de være forpligtet til at lave kvalitetsprodukter, der skaber sikre og bæredygtige omgivelser for deres kunder, medarbejdere og lokalsamfundet.

arbejdsopgaver

Du bliver en del af et vedligeholdsteam bestående af 7 medarbejdere fordelt mellem det mekaniske og el-tekniske team. I denne rolle har vi behov for en medarbejder til det mekaniske team.

Dine opgaver vil være en blanding af planlagt vedligehold, fejlfinding samt reparationer ved eventuelle nedbrud i produktionen.

I overskrifter kan følgende arbejdsopgaver fremhæves:
- Vedligehold i henhold til eksisterende plan
- Fejlfinding
- Udskiftning af reservedele
- Reparation af anlæg og maskiner
- Bestilling af reservedele

Der er tale om en stilling på daghold. Derudover skiftes man til at være på tilkald, hvilket vil dreje sig om ca. hver 4 uge.

Mødetiden er mandag-torsdag kl. 06.00-14.35 og fredag kl. 06.00-12.00

din profil

Vi forestiller os, at du har en baggrund som smed, mekaniker, servicetekniker eller lignende.
Din uddannelse er ikke det afgørende, men det vil være en klar fordel, hvis du har været vant til at arbejde med vedligehold og meget gerne i et produktionsmiljø.

Det helt afgørende er din nysgerrighed omkring dit arbejde og din tilgang til dine opgaver og kolleger.

Følgende vil være en forudsætning for at kunne bestride jobbet:
- Du formår at prioritere dine opgaver – også i et hektisk arbejdsmiljø
- Du er omstillingsparat og kan agere i en situation, hvor din arbejdsdag kan ændre sig på kort tid
- Du er serviceminded
- Du har en positiv indstilling til dine opgaver og dine kolleger i både det tekniske team og i produktionen

vi tilbyder

Du bliver en del af en attraktiv virksomhed, der har fokus på et godt arbejdsmiljø. Der vil være en grundig oplæring for at sikre, at du bliver sat godt ind i dine opgaver og forstår dine ansvarsområder.

Derudover vil følgende også være en del af pakken ved en ansættelse:
- Fast timeløn og tillæg, fritvalg og pension efter DI
- Tøjpakke
- Kantineordning
- Sidemandsoplæring
- Mulighed for værkstedsvogn
- En aktiv personaleforening, der sørger for sociale arrangementer på tværs af organisationen

ansøgVi leder efter en medarbejder, der kan starte hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette. Hvis dette
har fanget din interesse, vil vi se frem til at modtage dit CV snarest muligt. Der vil blive holdt samtaler
løbende.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte chefkonsulent Anne Marie Staghøj på tlf. 61959231.

Denne rekruttering varetages af Randstad og alle henvendelser bedes rettet hertil.

om Randstad

Randstad er verdens største HR-udbyder og ‘partner for talent’. Vi giver lige muligheder til alle uanset baggrund og hjælper kandidater med at forblive relevante på et hastigt skiftende arbejdsmarked. Vi tror på et inkluderende arbejdsmarked, hvor alle kan være sig selv og føle sig velkomne.

Vores markedsindsigt og store kendskab til arbejdsmarkedet hjælper virksomheder med at opbygge en kvalificeret, mangfoldig og fleksibel arbejdsstyrke, og vi støtter mennesker og virksomheder i at nå deres fulde potentiale. Det er det, vi er her for, og det er det, der motiverer os hver dag.

Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group. Vi formidler dagligt arbejde til over 600.000 mennesker verden over og er førende inden for rekruttering, karriererådgivning og fleksibel arbejdskraft i Danmark, med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

RANDSTAD A/S, Bredskifte Allé, 8210 Aarhus V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-11-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6141006

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet